Foredrag

Foredrag med Thomas de Oliveira

Som foredragsholder er jeg energifyldt og humoristisk. Mine foredrag er meget personlige, og jeg bruger altid ærlige, rørende og sjove historier fra mit liv.

Min mission med at holde foredrag er, at deltagerne undervejs og bagefter reflekterer over de emner, som jeg tager op. At deltagerne går fra foredraget med fornyet energi, og tankerne flyver afsted.

Lige nu tilbyder jeg følgende to foredrag:

Lorte vejen eller smiley vejen – hvilken vælger du?

Foredraget omhandler min tid i folkeskolen hvor jeg gik en specialklasse. En tid fyldt med kaos men også en tid med nogen af de bedste oplevelser i mit liv.

Omdrejningspunktet i foredraget er mine to fantatiske lærer Carsten og Christian – de to personer som har gjort den største forskel i mit liv. De lærte mig at reflektere over mine handlinger, de troede 100% på mig, og de så hele Thomas og ikke kun de uartige sider.

Tiden hos Carsten og Christian var fyldt med motion i form af løb, cykling, styrketræning, svømning og overlevelsesture i Rold Skov og den svenske vildmark. Når vi kunne løbe et halvmaraton, og overleve 3 dage i den svenske vildmark – så kunne vi i hvert fald også læse en bog og løse en matematik opgave.

I dag er pengene desværre få på specialområdet. Og inklusion fylder mere og mere på godt og ondt. Med foredraget håber jeg, at deltagerne går derfra, og reflekterer over, hvad det er, som der virker i det lange løb – og ikke kun de kommende 4 år inden den politiske valgkamp igen går i gang.

En barndom i systemet

Foredraget omhandler mine teenagerår, hvor jeg boede hos to forskellige plejefamilier, og på to institutioner.

Jeg mindes i foredraget hvor svært det var som fremmed, at skulle tilpasse sig en etableret familie, og jeg stiller spørgsmålstegn ved, om det virkelig kan passe, at det er barnet som skal tilpasse sig – burde det ikke være den professionelle plejefamilie?

Oplevelserne hos mine to plejefamilier, har både være gode og dårlige, men desværre kendertegner det sig ved begge familier, at jeg ikke blev boende hos nogen af dem til jeg blev 18 år. De så ikke helheden i mig, men de så helt klart og tydeligt helheden i regnearket.

På institutionen var min ene nabo alkoholiker, den anden narkoman og den trejde pusher. En tid som endte i et hash og alkoholmisbrug.

Jeg fortæller helt åbent og hudløst ærligt om den tid i mit liv, og om mine refleksioner om gode og dårlige plejefamilier og institutioner.

Book et foredrag

Tlf. 28 77 09 45

Mail. tdomedia @ gmail.com